Forholdene på plejehjemmene kræver handling

Tilde Holch Duedahl

28/10/2022

Forholdene på plejehjemmene kræver handling

Et værdigt ældre liv kan lyde som en selvfølgelighed. For selvfølgelig skal man efter et langt liv, hvor man har betalt sin skat til fællesskabet, kunne regne med, at der vil blive taget godt af en, når tiden kommer til, at pleje og omsorg er det, som man har brug for.

Sådan er det desværre ikke altid. Som vi i de seneste år har kunnet se i fjernsynet, så halter det gevaldigt på flere plejehjem rundt om i landet, hvilket er ganske uacceptabelt og noget, som absolut ikke burde kunne ske.

Der er behov for, at vi får sat fokus på ledelsen på landets plejehjem.

Det er her, rammerne for daglig dagen bliver sat. Det er tid til, at ledelsen kommer ud på de enkelte plejehjem og får fingeren på pulsen og bliver synlige over for personalet og tager ansvar, så vi undgår situationer, som dem vi har været vidne til i medierne.

Et stort problem i dag er, at når forholdene på et plejehjem ikke fungerer, så har de ældre og deres pårørende mange gange ikke et andet sted at gå hen, da der ikke findes tilstrækkelige alternativer til den kommunale ældrepleje.

Jeg så gerne, at der bliver etableret friplejehjem i alle landets kommuner. Ikke fordi at friplejehjem i sig selv er et mål, men fordi det giver vore ældre noget mere at vælge imellem. For mig er muligheden for selv at kunne vælge, det som passer til den enkelte, vigtig.

Dertil mener jeg, at man vil skal lære mere af hinanden på tværs af friplejehjem og kommunale plejehjem – hvorfor ikke få succeserne til at vokse i stedet for at se det ene uacceptable tilfælde om og om igen.

Vil du støtte min kampagne, så vi i Tønder Kommune igen kan få en folkevalgt på Christiansborg

Tidligere indlæg

Erhverv

Erhverv

Mere tillid og færre regler Sunde virksomheder er selve fundamentet i vores samfund. Det er her vi går på arbejde og tjener vores penge og det er her pengene til vores fælles samfund bliver skabt. Derfor skal vi passe godt på vores virksomheder og sørge for, at de har...

Skoler, børn og unge

Skoler, børn og unge

For mig er vores børn og unge det allervigtigste, vi har. De er fremtidens fællesskab, arbejdsmarked og demokrati. Derfor betyder det enormt meget for mig at være med dér, hvor vi deler viden, udfordrer hinanden og finder nye veje til, hvordan vi giver børn og unge de...

Høsten er i hus og KV25 står for døren…

Høsten er i hus og KV25 står for døren…

Kære læsere Høsten er i hus og arbejdet i marken er afløst af et intensiveret politisk arbejde. I weekenden fik jeg med hjælp fra en stor gruppe frivillige hængt en masse valgplakater op. Et sikkert tegn på at kommunalvalget nu bliver intensiveret og går ind i den...