Værdig ældrepleje
Vi har heldigvis set fremskridt på ældreområdet de senere år. Der er kommet større fokus på den enkeltes behov, og det virker. Men vi er ikke i mål endnu.
Alt for ofte bliver mennesker stadig presset ind i systemer, der ikke er fleksible nok. Regler og dokumentation må aldrig stå i vejen for sund fornuft. Hvis en løsning giver mening for det enkelte menneske, skal vi turde give plads til den.
Den ældre kender sit eget liv bedst. Derfor skal vi blive endnu bedre til at lytte – ikke kun til behovene, men også til ønskerne. Selvbestemmelse er ikke en luksus. Det er en grundlæggende rettighed.
Samme muligheder over hele landet
Kommunernes mulighed for at yde en værdig ældrepleje er desværre meget forskellig alt efter hvor i landet man bor. Det skyldes den store forskel der er på de enkelte kommuners økonomi. Fra Christiansborg er det derfor en bunden opgave at der snarest bliver kigget på en udligningsreform, som gør at de enkelte kommuners økonomi bliver mere ensartet. Og ja – det kræver at der bliver flyttet penge fra de rige kommuner til de mindre velstående kommuner. Som borger skal vi kunne forvente den samme godt velfærd over hele landet. Uanset om man bor på landet eller i en storby.
Mindre medicin – mere menneskelighed
Vi ved i dag, at trivsel, relationer og nærvær ofte kan gøre mere end medicin. Alt for mange ældre får unødigt meget medicin, når andre indsatser kunne være forsøgt først.
Fællesskab, aktivitet og nærvær forebygger både ensomhed og sygdom. Når ældre føler sig set og som en del af et fællesskab, styrker det både den mentale og fysiske sundhed. Det er ikke bare værdigt – det er også sund fornuft.
Selvbestemmelse og fleksible løsninger
Borgerne skal have den hjælp, de har krav på – men hjælpen skal i højere grad tilpasses den enkelte. Minimumsydelser må aldrig blive maksimumsydelser.
Vi kan lære af de steder, hvor det lykkes. Ligesom med frikommuneforsøgene skal vi turde give mere frihed lokalt og løsne unødigt bureaukrati. Staten skal skabe rammer – ikke detailstyre hverdagen.
Når vi sætter mennesket før systemet, får vi både mere værdighed, bedre trivsel og en klogere brug af ressourcerne.
