Mennesket før systemet
Jeg vil kæmpe for større medbestemmelse i skoler og daginstitutioner. Alt for tit puttes borgerne i kasser. Kasser der ikke passer til det enkelte menneske og pga. regler og lovgivning kan man ikke se igennem, at springe et led over eller gå den helt anden vej, hvis logikken taler for det.
Vi skal blive bedre til at lytte til de mennesker det drejer sig om. Om det er barnet, forældrene eller læreren eller pædagogen der har ønsker eller problematikker i deres hverdag, som de ønsker hjælp til, så er det den enkelte, der altid kender sig selv nærmest, så vi skal blive bedre til at lytte.
Skoler
Hvordan skaber man en større faglig frihed på den enkelte skole, samtidig med, at statslige regler kan sikre en forholdsvis ensartet kvalitet i undervisningen?
Jeg mener, at vi i langt højere grad end i dag skal sætte skolerne fri, så vi giver lærerne mulighed for at tilrettelægge skoledagen. Samtidig skal vi flytte flere beslutninger over til de lokale skolebestyrelser.
For nogle familier er de frie- og private grundskoler det rigtige valg, mens det for andre er den lokale folkeskole, som er det rigtige valg. Det skal være op til den enkelte familie, at vælge hvad der er rigtig for lige nøjagtig deres familie. Derfor skal vi værne om det frie skolevalg lige som vi skal sikre at flest mulige får mulighed for at tilvælge et efterskoleophold, hvis det er det, som familien ønsker.
Efterskoler
Jeg vil kæmpe for at der bliver nemmere adgang for alle til disse skoler.
Det skal være et tilbud alle skal have mulighed for – ikke kun dem som har større indkomst eller den del der bliver sendt afsted via det offentlige, som primært kommer fra lavindkomstfamilier.
Der er klart et holdningsmæssigt problem hos den siddende regering, at de glemmer dem som yder, som er en helt almindelig middelindkomst familie, som også kan have svært ved at have råd til at sende deres børn på privat- eller efterskole.
De unge som har været på efterskole, kommer ud med en langt større selvstændighed efter sådanne et ophold og på mange måder styrkes til det fremtidige liv, frem for dem som ikke har haft muligheden.
Mange efterskoler oplever desværre også at pengene ikke følger barnet. Flere og flere børn kommer på efterskole, når de har brug for ekstra støtte og den støtte er efterskolerne populær på. Men – det viser sig dog at midlerne ikke følger med børnene fra folkeskolen. Det er en skidt udvikling, som kan have store konsekvenser for efterskolerne.
Dagtilbud
På dagtilbudsområdet er der en lignende udfordring i form af på den ene side statslige krav om minimumsnormeringer og pædagogiske læreplaner, der skal sikre kvalitet i børnepasningen, og på den anden side ønsket om faglig frihed på institutionerne.
Man kan sige at denne tankegang om mere frihed ligner tankegangen med frikommuner og det burde staten lære af i form af at lette på lovgivningen og se på hvilke muligheder det kunne give.
Vi skal lytte til dem der har succes og lære af dem.
Der er et fællesskab til alle børn
Vi har et stort problem i Danmark med, at trivslen hos børn og unge er under pres, mange gange fordi et barn ikke passer ind i en kasse, som man har i forvejen. Vi har alt for mange børn med skolevægring, fordi de ikke er blevet “forstået” af deres omgivelser og der ikke har været plads til dem i den almene skole. Tit bliver de heller ikke tildelt den special institutionsplads, som netop ville være godt for dem pga. procentbesparelser i de enkelte kommuner eller også kommer tildelingen for sent. Den måde at behandle vores børn og unge på skal vi væk fra, det er der INGEN, som er tjent med og det er alt for økonomisk uansvarligt for Danmark i længden. Der er en plads til alle et sted, dér, hvor netop de passer ind. Får de det rette tilbud i tide, så vil de i større grad få et værdigfuldt liv ud fra de evner, den enkelte har. Det ville være en Win-win situation for Danmark rent økonomisk, at flere blev grebet i tide.
Uddannelse
Vi skal allerede fra folkeskolen være bedre til at oplyse vores unge om de mange muligheder, der er. De unge skal accepteres for ikke at være ens og at deres valg ikke nødvendigvis er det samme som deres forældre ønsker.
Det er stærkt problematisk at regeringen i for mange år har fokuseret for ensrettet mod de gymnasiale uddannelser. Vi har brug for også at have fokus på erhvervsuddannelserne, da frafaldet i dag er på næsten halvdelen af dem som starter. Det skal vi have ned.
Dette skal ske ved bl.a. at investere i tidssvarende udstyr på skolerne. Derfor skal der sættes flere midler af til dette område, så det igen bliver eftertragtet at gå på en erhvervsskole.
Ældre
Jeg vil kæmpe for større medbestemmelse på landets plejehjem. Alt for tit puttes borgerne i kasser, kasser der ikke passer til det enkelte menneske og pga. regler og lovgivning kan man ikke se igennem at springe et led over eller gå den helt anden vej, hvis logikken taler for det.
Vi skal blive bedre til at lytte til de mennesker det drejer sig om. Når den ældre har ønsker eller problematikker i deres hverdag, som de ønsker hjælp til, så er det den enkelte der altid kender sig selv nærmest, så vi skal blive bedre til at lytte.
Selvbestemmelse og tilpassede serviceløsninger
Der kæmpes på ældreområdet med at styrke borgerens selvbestemmelse og sikre en individuel tilpasset serviceløsning til ældre. Borgerne skal have den minimumshjælp, de har krav på, men der skal samtidig gives mere plads til den enkelte ældres behov.
Man kan sige at denne tankegang om mere frihed ligner tankegangen med frikommuner og det burde staten lære af i form af at lette på lovgivningen og se på hvilke muligheder det kunne give.
Vi skal lytte til dem der har succes og lære af dem.
