Politiske vitaminer – August 2025

Tilde Holch Duedahl

19/08/2025

Kære læsere

Sommerferien er overstået og hverdagen er så småt ved at indfinde sig igen her i familien. Ungerne er begyndt i skole igen og traditionen tro, så er vi på samme tid blevet begunstiget med et fantastisk sommervejr, som har givet travlhed på markerne, hvor det tegner til en rigtig god høst.

For mig er det glædeligt, at høsten ser lovende ud. Jeg glæder mig på landmændenes vegne over, at de kan se frem til en god indtægt, hvilket der er brug for. For landbruget er under pres i disse år med øget krav til en mere miljøvenlig produktion, hvilket kommer med en regning, der skal betales. Uden en god indtjening til at betale denne regning, så vil det se endnu mere sort ud for landbruget.

I sidste uge var jeg rundt og besøge flere landmænd her i området, hvilket var en rigtig positiv oplevelse. Jeg mødte optimistiske landmænd, som har kastet sig ud i arbejdet med at reducere co2 aftrykket væsentligt og på mange måder forberede deres bedrift på fremtidens udfordringer. Det viser mig, at det kan lade sig gøre, men at det tager tid. Den tid skal vi give landmændene, mens den nye teknologi bliver modnet og klar til at blive taget i brug i en bredere del af landbruget. Så er jeg sikker på, at vi nok skal komme i mål, således at vi også i fremtiden kan dyrke verdens bedste fødevarer i nærområdet.

Statsministeren har misforstået årsagen til de stigende fødevarepriser…

Fødevarepriserne har i de seneste uger været til debat, hvilket har fået statsministeren til at varsle, at der er behov for en samtale med fødevareproducenterne. Man må forstå på hendes udmelding, at hun dermed mener, at fødevareproducenterne tager for meget for deres produkter. Jeg kunne godt ønske mig, at statsministeren, i stedet for at skylde skylden på landmændene endnu en gang, kiggede lidt mere på hvad hun selv og regeringen har gjort for at holde priserne i ro. Hun skulle måske prøve at kigge på alle de afgifter og byrder, som hun har været med til at pålægge landbruget, og i stedet glæde sig over at branchen tjener penge, som er en nødvendighed, hvis vi skal komme i mål med den grønne omstilling, som uomtvisteligt vil komme med en pris, som skal betales.

Opråb til transportministeren…

En anden branche, som også mærker til mystiske tiltag og overimplementering af unødvendigt bureaukrati, er transportbranchen. Når jeg er ude at besøge og tale med transportvirksomhederne hører jeg gang på gang undren over uhensigtsmæssige bureaukratiske regler og afgifter, som ikke giver mening ude i virkeligheden. Jeg har derfor sendt transportministeren en række forslag til, hvorledes han kan rydde op i disse regler og afgifter. I september kommer ministeren så på besøg og her håber jeg, at han har lyttet til mine og branchens forslag. Det vil være dejligt, hvis han har lyttet og er parat til at fjerne nogle af de ting, som vi har påpeget.

Oplever du – eller kender du til en virksomhed, som oplever unødvendigt bureaukrati eller uhensigtsmæssige afgifter, som bremser væksten, så giv mig et praj. Jeg kommer gerne forbi, lytter og tager dette med i mit politiske arbejde.

Sammen kan vi arbejde for, at vi også i fremtiden har nogle blomstrende virksomheder i vores landsdel, som ikke bliver bremset af unødvendigt bureaukrati.

Fortsat god sommer

Tilde Holch Duedahl

Vil du støtte min kampagne, så vi i Tønder Kommune igen kan få en folkevalgt på Christiansborg

Tidligere indlæg

Valgkampsvitaminer

Valgkampsvitaminer

Kære ven, Foråret er over os og der er udskrevet valg til Folketinget. Et valg som giver mulighed for at sætte en ny retning, hvilket jeg vil gøre alt for at være med til. ✨ Sammen mod Folketingsvalget 2026Først og fremmest vil jeg sige tusind tak for den fantastiske...

Erhverv

Erhverv

Mere tillid og færre regler Sunde virksomheder er selve fundamentet i vores samfund. Det er her vi går på arbejde og tjener vores penge og det er her pengene til vores fælles samfund bliver skabt. Derfor skal vi passe godt på vores virksomheder og sørge for, at de har...

Skoler, børn og unge

Skoler, børn og unge

For mig er vores børn og unge det allervigtigste, vi har. De er fremtidens fællesskab, arbejdsmarked og demokrati. Derfor betyder det enormt meget for mig at være med dér, hvor vi deler viden, udfordrer hinanden og finder nye veje til, hvordan vi giver børn og unge de...