Glædelig Grundlovsdag 2025
Sikke en hyggelig og smuk eftermiddag i Møgeltønder, hvor et flot fremmøde på cirka 100 personer deltog 
Udover talerne, som var økonomiminister og Venstres næstformand Stephanie Lose, borgmesterkandidat for Venstre i Tønder Kommune Martin Iversen og undertegnede, spillede lokale Kasper Buch nogle af sine fantastiske toner i slotsparken 
Lidt af min tale i korte træk:
Vi skal huske at fejring af grundloven er fejring af vores frihed og rettigheder og det demokrati, som mange i verden misunder os.
Er grundloven under pres? At vi skal passe på vi ikke bliver et samfund med “dem og os”
Fællesskab og frivillighed-hele livet
Vi skal bygge velfærd nedefra-ikke regne den ud oppefra
Erhvervsliv og landbrug-tillid frem for kontrol
Sønderjylland skal ikke være et sted man kører igennem-men et sted, man stopper op
Et Danmark med plads til alle
Grundloven og livet vi bygger ovenpå
Hvis vi ikke kan grine med hinanden, hvordan skal vi så løse noget sammen?
Og selvfølgelig de ting jeg vil kæmpe for
Et Danmark, hvor vi tør tro på det nære
Et Danmark, hvor frivillighed bliver hyldet, ikke udnyttet
Et Danmark, hvor man kan starte virksomhed uden at blive kvalt i regler
Et Danmark, hvor man kan være barn i en lille skole og stadig få en stor fremtid
og et Danmark, hvor man godt må være lidt uenig, uden at være uvenner
Du kan gense min tale i videoen her under eller læse den længere nede.
Grundlovstale – 5. juni
Kære alle sammen,
Tak fordi I er kommet i dag – på en dag, hvor vi samles om det, der binder os sammen som samfund, nemlig Grundloven.
Vi fejrer i dag, at vi har en grundlov – og dermed friheder, rettigheder og et demokrati, som mange i verden misunder os.
Det er faktisk lidt vildt, når man tænker over det: Vi har retten til at sige vores mening, vælge vores politikere – og ja, så har vi også retten til at være uenige med dem bagefter.
Og jeg skal hilse at sige, at det er en ret, som mine teenagere udøver med stor entusiasme derhjemme.
Grundlovsdag er jo også lidt af en særling i vores kalender. Det er ikke en fridag for alle, der er sjældent nogen gaver – og alligevel møder vi op, år efter år. Hvorfor?
Fordi det her ikke handler om gaver, men om noget langt større: vores ansvar som borgere. Vores ret til at blive hørt – og vores pligt til at deltage.
Jeg hedder Tilde, og jeg er folketingskandidat for Venstre i Sydjyllands Storkreds. Jeg er 45 år, bor i Agerskov med min mand og vores fire børn, der spænder fra børnehavealder til voksenlivet.
Og jeg ved godt, at det ikke altid er nemt at få det hele til at gå op – men jeg ved også, at det er i spændingsfeltet mellem hverdagskaos og kærlighed, at livet leves.
Fællesskab og frivillighed – hele livet
Jeg er lokalrådsformand i Agerskov, og jeg er med i bestyrelsen i både DGI Sønderjylland og LAG Haderslev/Tønder. Det er ikke bare titler – det er hjertesager.
For jeg ved, hvad frivillighed betyder, når man bor i et lille samfund.
Jeg bliver rørt, hver gang jeg ser frivilligheden i aktion. Når nogen rækker hånden op og siger: “Jeg kan godt tage en vagt mere ved hoppeborgene til byfesten” – velvidende, at de også skal bage kage, styre biler ud og ind på pladsen og finde en mikrofon, der virker (hvilket, som vi ved, er sjældent i forsamlingshuse).
Jeg ved, hvordan det er, når en borger ringer med en idé – måske om en legeplads, en ny sti eller et arrangement, der kan samle byen – og vi sætter os sammen og siger: “Det her gør vi!”
Og så… ja, så møder vi muren. Papirarbejdet. Reglerne. Alle de arbejdsgange, der er så lange, at man kan nå at holde både barnedåb og sølvbryllup undervejs. Og som lokalrådsformand er det min opgave at forklare det – og holde gejsten oppe. Holde håbet i live.
Og det er ikke altid lige nemt skal jeg hilse at sige… Men jeg gør det med glæde.
Det er lidt som at være holdleder for et fodboldhold uden bolde. Du skal hele tiden motivere, skubbe og heppe – mens nogen inde på rådhuset siger: “Vi skal lige have det i tredje høring først.”
Men ved I hvad? Vi gør det alligevel. For fællesskabet er stærkere end systemet. Og fordi vi ved, at det er i det nære, de store forandringer starter. Det er her vi kan gøre de små forskelle som betyder meget for mange.
Er Grundloven under pres?
Når jeg efter en lang dag sidder hjemme ved køkkenbordet kan jeg godt få den tanke, at det er en kamp mod systemet, at få tingene til at gå op i en højere enhed.
En kamp som til tider føles urimelig. Sådan bør det ikke være.
Systemet bør være til for os og ikke omvendt.
Det, vi risikere er, at folk oplever, at det bliver et samfund med ”dem og os”. En splittelse frem for en samling.
Det ser jeg i flere sammenhængende:
- Dem som forvalter reglerne i kommunerne mod dem som står og skal føre tingene ud i praksis.
- Dem som sidder i København mod dem som bor på landet.
- Dem som går på arbejde i en skjorte mod dem som går på arbejde i arbejdstøj.
Splittelse og polarisering er for mig en farlig ting.
Vi ser det ude i verden i øjeblikket, hvor den er eksploderet siden vi stod her sidst for et år siden.
Et land som USA, som vi historisk har set som vore nære venner og som vore allierede, kæmper i øjeblikket med en øget polarisering hvor ”dem og os” begrebet bliver flittigt brugt, samtidig med en administration, som udfordrer landet forfatning og landets domstole.
Vi har taget mange ting til os fra USA.
Men denne tendens skal vi ikke tage til os.
Tværtimod – så viser det mig, at vi skal passe på og værne om vores Grundlov.
Vi skal bygge velfærden nedefra – ikke regne den ud oppefra
Grundlovens friheder betyder ikke noget, hvis vi ikke også har mulighed for at leve det gode liv dér, hvor vi er.
Jeg tror på, at velfærd bygges nedefra. Ikke fra et kontor i København – men af mennesker, der kender hverdagen.
Af den pædagog, der ved, hvad det betyder at have tid til at give et barn ekstra omsorg.
Af den skoleleder, der kæmper for at holde fast i faglighed og fællesskab, også selvom det er en lille skole.
Derfor skal vi turde investere i de små steder. I de små daginstitutioner. I de små skoler.
Ikke fordi de er billige – men fordi de er vigtige.
Og ja, det koster. Men det koster mere, hvis vi ikke gør det.
For når familier flytter fra landområderne, fordi der mangler tilbud og tryghed, så mister vi ikke bare indbyggere – vi mister liv – Vi mister identitet som danskere.
Vi ser i mine øjne ind i en fremtid, hvor udviklingen og huspriserne i nogle dele af landet stikker af, mens det i andre dele af landet går den anden vej. Det skaber polarisering og det skal vi have stor opmærksomhed på.
Vi skal forhindre, at vi ikke får et ”Dem og os”.
Danmark er et lille land. Så lille at vi ikke kan tillade os at hægte bestemte områder af.
Skal ”Landkommunerne så på støtten?”
Nej det er ikke det, jeg siger.
Jeg siger, at vi er nødt til at prioritere landkommunerne anderledes end vi gør i dag, hvis vi også om 25 år vil have liv uden for de store byer.
Lad mig her citere Kim Larsen, som engang sagde:
”Jeg kan ikke forstå, hvad en regering skal gøre godt for, hvis det ikke er for at hjælpe de svage. De stærke skal sgu nok klar sig”.
Det var nok ikke landets kommuner, som Kim Larsen tænkte på, da han sagde det.
Men citatet er meget rammende for, hvordan jeg ser, at ulighederne i landets kommuner skal rettes op.
Hvis vi ikke prioriterer, at der skal være liv uden for de store byer, så vil vi miste noget værdifuldt, som ikke kommer igen, hvis først det forsvinder.
Gennem de senere år og særligt fornyeligt, har vi oplevet en stigmatisering af de fagområder, som i stort tal findes uden for de store byer.
Vi ser det i form af den stigmatisering af blandet andet landmænd og fiskere, som der bliver lagt for dagen af blandt andet en minister for ganske nyligt.
Landmændene og fiskerne bliver jævnligt og massivt beskyldt og hængt ud for at være hovedårsagen til klimaforandringer og miljøudfordringer, som i de seneste år er blevet mere og mere synligt.
Det kan vi ikke være bekendt.
Jeg må virkelig advare mod den tendens vi ser, hvor nogen forsøger at skabe et billede af ”Dem og os”.
Frem for at hænge enkelte erhverv ud i offentlig gabestok, så bør vi sammen kigge på årsagerne til disse problemer.
For de er i mine øjne langt mere komplekse og kræver langt mere dybdegående løsninger end at nogle erhverv bliver udskammet og nedlagt hen over natten.
Erhvervsliv og landbrug – tillid frem for kontrol
Jeg taler med mange lokale erhvervsdrivende – både dem med gummistøvler og træsko og dem med arbejdstøj og dem i jakkesæt.
Fælles for dem er, at de møder mere og mere bureaukrati.
Og jeg spørger mig selv: ”Hvorfor bliver vi ved med at mistænkeliggøre dem, der faktisk får hjulene til at dreje rundt?”
- Landmændene, der står op længe før solen og tager ansvar for både produktion og natur.
- Iværksætterne, der tager en chance – men som ofte bruger flere timer på papirarbejde end på at udvikle deres forretning.
Vi har brug for mindre bureaukrati og mere tillid.
Og det gælder også i den grønne omstilling.
Derfor kæmper jeg for en grøn trepart – hvor landbrug, erhvervsliv og civilsamfund samarbejder.
For vi når ikke i mål med skældud og flere skemaer.
– vi når i mål med samarbejde og løsninger, der virker i virkeligheden.
Sønderjylland skal ikke være et sted, man kører igennem – men et sted, man stopper op
Vi har så meget at være stolte af i Sønderjylland.
Vi har naturen, historien, kulturen, som her i Møgeltønder
- og ja, så har vi også pølser, der kan noget særligt
- og en gæstfrihed, der er lige så stor som vores udsyn
Men vi skal fortsat turde satse mere på turisme.
Ikke med store slogans fra København – men med investeringer i oplevelser, overnatning og lokale samarbejder.
Så Sønderjylland bliver et sted, man vælger at besøge – og ikke bare passerer på motorvejen.
Et Danmark, hvor der er plads til alle
Demokratiet handler også om, at der skal være plads til forskellighed.
- Til børn med særlige behov.
- Til de unge, der kæmper med at finde deres plads.
- Til ældre, der har givet hele deres liv til fællesskabet – og fortjener en værdig alderdom.
Det kræver, at vi har personale nok – og at det personale er uddannet og anerkendt.
Vi kan ikke bare “effektivisere” os ud af manglen på omsorg. Vi bliver nødt til at prioritere mennesker før systemer.
Grundloven – og livet, vi bygger ovenpå
Kære alle sammen – Grundloven er ikke bare en gammel bog, som er 176 år gammel.
Den lever i bedste velgående – hver gang vi samles i forsamlingshuset, engagerer os i lokalrådet eller stiller op som frivillig i det lokalsamfund vi lever i.
Den lever, når vi tager ordet – og når vi lytter til hinanden. Den er fundamentet under det liv, vi bygger sammen.
Jeg kæmper for:
- Et Danmark, hvor vi tør tro på det nære.
- Et Danmark, hvor frivillighed bliver hyldet, ikke udnyttet.
- Et Danmark, hvor man kan starte virksomhed uden at blive kvalt i regler.
- Et Danmark, hvor man kan være barn i en lille skole – og stadig få en stor fremtid.
- Og et Danmark, hvor man godt må være lidt uenig, uden at være uvenner.
Så lad os fejre vores grundlov – med højt til loftet, dybt fællesskab og gerne lidt lune i stemmen.
For hvis vi ikke selv kan finde ud af at grine med hinanden – hvordan skal vi så kunne løse noget sammen?
Tak for jeres tid. Tak for jeres tillid. Og tillykke med Grundlovsdag!
