Sommerhilsen 2024

Tilde Holch Duedahl

02/07/2024

Et fantastisk politisk forår er gået på held og sommerferien er lige om hjørnet for de fleste.
Regeringen har fået mange gode ting igennem de seneste måneder og kan nu gå på en velfortjent sommerferie.
Min april startede med mange aktiviteter, som også gav tid til at nyde det gode vejr og bruge mange eftermiddage udendørs med børnene. Hjemme fik vi sået vores lille
“køkkenhave” til imens far har passet de store marker. I juni fik vi ligeledes også sået vilde bede med frø fra Asger Christensens EP-valgkamp, som vi glæder os til springer ud henover sommeren.

Virksomhedsbesøg – Brdr. Hartmann

Venstre i Tønder Kommune havde i april arrangeret besøg hos Hartmann, som producerer og eksporterer æggebakker i mange forskellige formater til hele Europa og bl.a. også New Zealand.
At se og høre om virksomhedens over 100 år gamle historie og hvordan de tænker udvikling og miljø var rigtig spændende og opløftende.
Og netop miljø er noget som Hartmann går meget op i og derfor kom vi derfra med tre vigtige budskaber, som jeg vil dele med jer:
Sorter jeres papir og pap rigtigt (kom ikke plastik eller jern sammen med) Køb æggebakker i pap
Sig i butikken, hvor du køber dine æg, at de ikke behøver sætte elastik på.

ECCO i Bredebro & Løgumkloster Højskole

I juni var jeg så heldig at have Anni Mathiesen, MF, valgt i Vejen-kredsen, med rundt på besøg hos Ecco og Løgumkloster Højskole, der på hver sin måde begge bidrager til medarbejderes og kursisters velbefindende og udvikling, samt at der begge steder tænkes meget i klima og miljø. Virksomheder, som vi i Tønder
Kommune, kan være stolte af, at de har deres aktiviteter her og som gav Anni og mig en masse spændende input at tage med derfra.

POLITISKE HIGHLIGHTS, som jeg sætter ekstra pris på:
BØRN OG UNGE

Familiepolitisk konference på Christiansborg:
“Når familierne har det godt, så har Danmark det godt” – det var ordene fra en af de mange debattører der var mødt op til denne konference i april.
Som mor til fire er der ingen tvivl om, hvad mit hjerte banker allermest for. Når vi ser på vores børn og unge og deres familier, så er der mange steder, hvor vi behøver at sætte ind. Flere og flere ønsker ikke at få børn, da det er besværligt kun at have én barnets sygedag og hvad med, når børnehaven lukker i ferien, hvem skal så passe barnet, når vi alle skal arbejde fuld tid. Dette er bare nogle af de bekymringer som unge har i dag. Udviklingen skal vendes, ikke mindst for at sikre de næste generationers velfærdssamfund.
Selvom der desværre ikke er nogen nem løsning på de mange problematikker,havde et netværk af gode Venstrefolk arrangeret denne eftermiddag for at sætte fokus på området, som Troels Lund Poulsen startede med at indlede. Der var inviteret bredt med oplægsholdere/debattører fra bl.a. Dansk Industri – DI, professor
Pieter Vanhuysse fra SDU, Regionsrådsformand Mads Duedahl, BUPL, Krifa,Tænketanken Equalis, Norlys, Ingeniørforeningen IDA og Dansk Erhverv. En meget interessant eftermiddag, som gav mig meget med hjem.

Bedre behandlingstilbud til børn og unge

I starten af april behandlede Folketinget en lov om at etablere bedre behandlingstilbud for børn og unge med mistrivsel. Dette vil betyde, at alle kommuner landet over skal tilbyde et behandlingstilbud, der er let tilgængeligt for børn og unge, som mistrives eller har symptomer på en psykisk lidelse.
Regionerne skal dog hjælpe med sparring og vejledning, da de har en erfaring, som er meget brugbar, når kommunerne skal opbygge et tilbud.
Det er vigtigt, at vi sætter ind alle de steder vi kan for at forebygge og tage hånd om den massive mistrivsel, vi desværre ser blandt unge. Det allervigtigste vi har – er vores børn og unge.
Unges fritidsjob.
Det er både godt og sundt for unge at have et fritidsjob. Det giver selvtillid, tro på egne evner, de lærer at være en del af et arbejdsfællesskab, de lærer ting, som de aldrig ville lære i skolen og tilmed frihed til at bruge de penge, som man selv tjener.
I Venstre vil vi gerne have, at flere unge oplever glæden ved et fritidsjob. Derfor fjernes skatten for unge under 18 år i fritidsjob og dertil fjernes utidssvarende regler
som:
Er du 13-18 år og arbejder på et skolebibliotek, så må gerne sætte bøger op på hylderne. Men arbejder du i en boghandel eller et supermarked, er det imod reglerne.
Hvis du er 16 år, må du i dag kun arbejde til kl. 20 på det lokale plejehjem, mens du må arbejde til kl. 22 på en tankstation. Det er også skørt.
Et fritidsjob er en af de bedste investeringer, unge kan give sig selv.

LIGESTILLING
Generalforsamling og jubilæum i Kvinderådet

I og med at jeg er i repræsentantskabet i Kvinderådet, var jeg i april til deres generalforsamling og dets fejring af 125 års jubilæum på Arbejdermuseet i København.
Dagen i København blev brugt med debatter, fokus på ligestilling i bl.a. EU, oplæg fra EØSU, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, og ikke mindst fik jeg endelig hilst på de andre Venstre Medlemmer i Kvinderådet ➡️
Krisecenter for mænd
Politisk er der også blevet vedtaget lovforslag, der ligestiller krisecenter til mænd.Det har været en blå politisk kamp i mange år. Ligestilling gælder nemlig begge veje!
Mænd kan også være udsat for partnervold og have brug for hjælp, og jeg er glad for, at både mænd og kvinder nu fremover begge kan komme på krisecenter.

EP VALG

I april var vi rigtig mange Venstre medlemmer som deltog i EP-valg kick-off og kandidat træf i Nyborg. Det var en dag fyldt med debat, dialog og utallige oplæg, som gav anledning til snak på kryds og tværs samt masser af ny læring. Der er trygt
at være medlem af et seriøst parti, hvor man altid kan få råd og vejledning til hvad end det måtte være, både før, under og efter et valg.

Få uger inden valgdagen, var vi lokalt så heldige, at Søren Gade, folketingets formand, aflagde os et besøg i Toftlund. Selvom Søren havde stort fokus på, hvor vigtigt det er, at vi er med i EU, og at Venstre er repræsenteret stærkt ved det kommende valg, så fortalte han også vidt om hans historie ind i politik og gav os den nationale politiske status. Det er jo fantastisk, når Søren tager sig tid til at komme til Tønder Kommune.

Jeg har igennem Asgers valgkamp støttet ham til det sidste ved at deltage i bl.a. uddeling på Aabenraa Dyrskue, dele morgenbrød ud sammen med ham i lyskryds en tidlig morgen, deltaget i Debatmøde i Schweizerhalle i Tønder og sidst men ikke mindst havde vi en fantastisk valgaften hjemme hos Asger på Nørupgaard på
aftenen, hvor spændingen var særdeles intens, specielt da de første tal kom og der blev både råbt og danset af glæde af hovedpersonen. Og heldigvis gik det som håbet – Venstre fik et flot valg med 360.212 stemmer og blev det suverænt største blå parti. Vi fik både Morten Lykkegaard og Asger Christensen ned til Europa Parlamentet igen. To kandidater, som jeg synes
supplerer hinanden godt og som tilsammen repræsenterer en bred palette for os i Venstre.

ERHVERV

Skattelettelser til familieejede virksomheder
At arveafgiften sættes ned og det bliver nemmere at lave generationsskifte, er jeg oprigtig glad for. Jeg har aldrig forstået, hvorfor denne beskatning blev til, da
familieejede virksomheder gennem generationer har skabt vækst, arbejdspladser og udvikling i hele landet.
Med de nuværende regler risikerer flere familieejede virksomheder at måtte sælge deres livsværk til ejere, der ikke har den samme omsorg for lokalområdet. Det skal vi for alt i verden undgå.
At skatten sænkes for generationsskifte, sikrer ro og forudsigelighed for de tusinder af familieejede virksomheder, der står overfor et generationsskifte.
Iværksættere
Danmark skal have flere iværksættere. Derfor hilser jeg dette forslag meget velkomment. Et bredt flertal er blevet enige om en milliardaftale for dansk iværksætteri med mange blå tiltag, som vil gøre det mere attraktivt at starte og drive virksomhed i Danmark.
Skatten sænkes med mere end 800 millioner, det bliver nemmere at starte virksomhed, bøvl og byrder reduceres, det bliver nemmere at tiltrække og fastholde talenter og så sikres bedre adgang til kapital. Dagens iværksættere er fremtidens store virksomheder.

I dag er det alt for svært for virksomheder at vokse sig store i Danmark. Det betyder, at de flytter ud af landet. Det er en ærgerlig tendens, som vi skal have stoppet.

SUNDHED

Gode nyheder til ufrivillige barnløse
Mange familier drømmer om en lillesøster eller lillebror. Men i dag kan ufrivilligt barnløse ikke få hjælp til barn nummer to i det offentlige. Det ændrer vi nu.Allerede senere på året kan ufrivillige barnløse få hjælp til deres andet barn. Det er
et tilbud, som kommer til at betyde enormt meget for de mange danskere, der har brug for hjælp til at få børn.
Vi ønsker, at flest muligt får mulighed for at skabe den familie, de drømmer om.
Ældreplejen sættes fri
Et bredt flertal i Folketinget har nu endeligt besluttet, at vores ældre får bedre og flere muligheder for at vælge det, der giver dem værdi i hverdagen Det er en historisk og ambitiøs frisættelse af vores ældrepleje, som Venstre her har været
med til at lave.
Highlights:
– Mere selvbestemmelse til de ældre
– Øget brug af faste teams
– Større tillid til medarbejderne
– Færre tilsyn og mindre bureaukrati, da besøgene lægges sammen og ikke tager unødig tid fra personalet
Jeg har altid sagt, at jeg mener man skal lære af de private plejehjem, som allerede har succes med disse ting, så nu ser jeg frem til at de bliver implementeret i den offentlige sektor ligeledes.

LANDBRUG
Aftalen om et grønt Danmark
Med den grønne trepart tegner vi et helt nyt Danmarkskort med plads til både klima, natur, vandmiljø, landbrug og mennesker. En historisk aftale er lavet.
Den frygtede CO2 afgift på landbruget, er der nu endelig kommet et forslag til hvordan den løses, ser jeg nu frem til bliver besluttet efter sommerferien.
Jeg skulle selv lige have nogle dage til at gennemgå aftalen fra flere sider og kanter, inden jeg begav mig ud i at have en offentlig holdning til den. Den aftale som jeg i længere tid har haft ondt i maven over skulle komme og hvad den kunne føre med sig af skræmmescenarier for landbrugets fremtidige eksistens. Aftalen vil få stor betydning ikke bare for vores hverdag herhjemme, men også for hele det område vi færdes i.
Men det har været hele ventetiden værd!

Efter at have set utallige indslag i TV, gennemlæst den 43-siders aftale, samtaler med folk fra erhvervet og en eftermiddag, hvor Søren Søndergaard, formand for Landbrug og fødevarer besøgte Haderslev til et Spiras-arrangement og gik i dybden med flere af punkterne, så er jeg faktisk ret fortrøstningsfuld.
Hvis ikke Venstre var gået i regering og var blevet en del af disse forhandlinger om CO2-afgift, så er jeg bange for at dansk landbrug helt var fortid. For selv uden Venstre ville denne afgift være blevet en realitet, dog nok på helt andre præmisser.

Jeg er glad for:
-at vi har været med ved forhandlingsbordet og sørget for at landbruget kan se sig
selv have en fremtid med denne afgift.
-at der er besluttet en lang indkøringsfase og evaluering steps
-at landbruget nu kan blive modregnet for nogle af de tiltag, som de rent faktisk gør og allerede har gjort, som at lave vådområder, udtage lavbundsjorde, plante skov og ikke mindst levere gylle til biogas og meget mere..
JEG tror på at dansk landbrug godt kan overleve denne afgift. For dem som er omstillingsparate, der ligger alle muligheder for deres fødder, og jeg ved at de unge landmænd er mere end klare til det. Så en stor tak til både Stephanie, Troels og Søren Søndergaard for at have holdt ud.
Det var ordene, som jeg vil sende jer alle til en dejlig sommerferie med.


God sommer.
De bedste hilsener
Tilde

Vil du støtte min kampagne, så vi i Tønder Kommune igen kan få en folkevalgt på Christiansborg

Tidligere indlæg

Fokus på familiepolitiken

Fokus på familiepolitiken

Invitation til debataften med oplæg af Mads Duedahl, formand for Region Nordjylland Familiepolitik er ikke bare barsel og barnets første sygedag. Familiepolitikken er, hvordan vi i det hele taget gør det mere smidigt at være børnefamilie med alle de krav der hele...

Politiske vitaminer – marts

Politiske vitaminer – marts

Co2 afgift må ikke koste arbejdspladser Det var et af hovedbudskaberne på generalforsamlingen i Venstre i Aabenraa Kommuneforening fra Troels Lund Poulsen, som aflagde et besøg og vendte mange politiske emner. Det mest diskuterede emne var CO2 afgiften på landbruget,...

En sejr for folkeskolen

En sejr for folkeskolen

Læserbrev bragt i Jydske Vestkysten d. 24.3.2024 Som mor til 4 dejlige børn har jeg i mange år på helt tæt hold været vidne til en folkeskole, hvor der har været plads til forbedringer. Forbedringer som personale og elever gerne har villet have, men som har været...