Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten d.3.3.2025
Danmark står over for en af de største udfordringer i vores historie med at sikre en grøn omstilling, der både bekæmper klimaforandringer og styrker vores økonomi og samfund.
Her spiller den grønne trepart – samarbejdet mellem regeringen, arbejdsgivere og fagbevægelse – en afgørende rolle. Men hvorfor er denne model ikke bare fornuftig, men også nødvendig?
Først og fremmest skaber treparts samarbejdet en unik platform for dialog. Klimaudfordringerne er komplekse, og løsningerne kræver input fra alle samfundets sektorer. Regeringen kan skabe rammerne, men det er virksomhederne og de ansatte, der skal gennemføre den grønne omstilling i praksis.
Ved at samle disse parter sikrer vi en bredere forståelse for både muligheder og udfordringer – og skaber løsninger, der er praktisk gennemførlige. Dernæst kan tre partssamarbejdet sikre en balance mellem ambitiøse klimamål og hensynet til arbejdsmarkedet. Samarbejde er vejen frem for klima, natur og landbrug. Der er mange gode elementer og intentioner i aftalen.
Den kommende indsats i treparten kræver en kollektiv indsats, og det blev understreget, at kommunerne spiller en stor rolle i at udarbejde omlægningsplaner. Med en klar opfordring til handling blev det fremhævet, at tiden er nu til at tage det næste skridt mod en mere bæredygtig landbrugspraksis.
Kommunerne får en kæmpe op gave med at planlægge for og indgå aftaler om udtagning af jord, skovrejsning, vådområder og meget mere. Den opgave kan kun løses i et rigtig tæt samarbejde. Og opgaven skal løses. For klimaets skyld, miljøets skyld, naturens skyld og for landbrugets skyld.
Vi er så heldige, at vi har nogle kompetente landboforeninger i hele landet, som har styr på fokus områderne i vores branche. De er dygtige til at hjælpe den enkelte landmand med vilkårene i den grønne trepart og kommer gerne med idéer til, hvordan man kan lægge en strategi for sit landbrug, så det kan man med fordel gøre nytte af. Den grønne omstilling vil kræve nye kompetencer, teknologi og arbejdsmetoder. Hvis vi skal lykkes med at skabe bæredygtige arbejdspladser, skal vi sikre, at de ansatte får den nødvendige opkvalificering, og at virksomhederne får incitamenter til at investere i grøn innovation.
Trepartssamarbejdet kan være nøglen til at skabe de uddannelses og erhvervsmæssige rammer, der gør dette muligt. En anden vigtig pointe er, at trepartssamarbejdet kan mindske polariseringen i den grønne debat. For mange danskere er omstillingen ikke kun en nødvendighed, men også en kilde til bekymring. Frygten for tab af arbejdspladser, stigende leveomkostninger og økonomisk usikkerhed fylder for mange.
Når arbejdsgivere og fagforeninger sidder med ved bordet, signalerer det, at alle perspektiver tages alvorligt, og at ingen efterlades på perronen. Men vi må også erkende, at trepartssamarbejdet kun fungerer, hvis der er reel vilje til at lytte og handle. Forhandlingerne må ikke ende i symbolske kompromiser, men skal munde ud i konkrete resultater, der kan mærkes både i klimaet og på arbejdsmarkedet.
Ambitionen skal være at gøre Danmark til et foregangsland – ikke blot i ord, men i handling. Den grønne trepart er derfor ikke bare fornuftig; den er uundgåelig. Ved at samarbejde kan vi sikre, at den grønne omstilling bliver en styrke for Danmark, ikke en svaghed. Det kræver mod, innovation og kompromisvilje – men det er prisen værd, hvis vi ønsker en fremtid, hvor både planeten og samfundet trives. Lad os gribe denne mulighed og vise, at fælles løsninger kan skabe en bæredygtig fremtid for os alle.
Landbruget kommer til at omstille sig og skabe en bæredygtig produktion, og vi ved, at de kan, for mange er allerede mere på vej, end de selv er klar over.
